Tour de France 2008 – status på anden hviledag
1. Frank Schleck (CSC Saxo Bank) 63.57.21 timer
2. Bernhard Kohl (Gerolsteiner) + 0.07 minutter
3. Cadel Evans (Silence-Lotto) + 0.08
4. Denis Menchov (Rabobank) 0.38
5. Christian Vandevelde (Garmin-Chipotle) 0.39
6. Carlos Sastre (CSC Saxo Bank) 0.49
Sådan er top-6 i den samlede stilling, her hvor løbets anden hviledag går på hæld. Efter at rytterne har kørt 2634 kilometer – plus det løse, har overlevet to ‘hviledages’ stressende presse-rendezvous’er, er rykket ind i et andet land, har (s)lidt som svin (tak til Brian Holm for denne evergreen af et citat) igennem regn og kulde, og et par dages hedebølge på vejen igennem godt og vel to bjergkæder, ja så er der altså sølle 49 sekunder mellem nummer et og seks i det samlede klassement. Det er nærmest latterligt tæt.
For lige at samle lidt op, så har der siden sidste opdatering stået Mark Cavendish, Saunier Duval og CSC Saxo Bank i de fleste overskrifter. Den lille engelske sprinter har udmærket sig ved at vinde alle de spurtopgør han har været involveret i, hvilket vil sige tre siden sidst og fire i alt i denne Tour. Det kunne have været drønkedeligt, hvis ikke det var fordi hans optræden har været så overvældende demonstrativ. Han har vundet på blændende holdarbejde, via årvågen kørsel i finalerne, og på en speed og acceleration, som ingen – absolut ingen – har formået at matche. Det mest imponerende er næsten, at Cavendish har vundet mere og mere overlegent, til trods for åbenlys og tiltagende træthed dag for dag. Helt som ventet stillede han ikke til start på søndagens første Alpe-etape, men hans tilstedeværelse har ikke efterladt megen tvivl: Her er tale om feltets seneste sprinterfænomen.
Saunier Duval har udmærket sig ved at køre lidt for stærkt for deres eget bedste. De har gjort det i det terræn, de sådan set altid har behersket bedre end de fleste, nemlig de stejle bjerge. Riccardo Ricco’ og Leonardo Piepoli har vundet på samme vis, som de så ofte har gjort, men alligevel var deres præstationer i løbets første halvdel åbenbart så påfaldende overjordiske, at det meste af feltet undrede sig. Dopingkontrollanterne undrede sig sikkert også (eller gjorde de?), da Ricco’s urintest viste spor af et ikke lovligt stof, og så var det ud af vagten. Holdets resterende ryttere og stab valgte at følge kaptajnen ud af døren, inden situationen blev endnu mere ubekvemt for dem. Det efterlod en ungdomstrøje til Vincenzo Nibali, og en bjergtrøje til David de la Fuente. Nå nej, han kører jo på Saunier Duval, så Sebastian Lang overtog den – hvor grotesk den situation end var – inden han overlod den til holdkammerat Bernhard Kohl efter søndagens bjergridt, hvilket er lidt mere spiseligt.
CSC Saxo Bank har udmærket sig ved en taktisk genistreg på etapen til Hautacam. En ganske simpel taktik, som blev udført til perfektion, med tonsere som Fabian Cancellara og Jens Voigt i hovedroller. At Voigt var i stand til at smide 160 mand af opad Tourmalet, heriblandt velrenommerede forhåndsfavoritter som Alejandro Valverde, Damiano Cunego og Samuel Sanchez hører til i den mere bizarre ende af spektret, men det var ikke desto mindre hvad der skete. Det der dog for alvor skabte ravagen, og vel i realiteten kørte Valverde ud af sejrsstriden, var Cancellaras arbejde mellem de to bjerge. Han kørte – næsten ene mand – hele Caisse d’Epargne-holdet ud af klassementet, og derfra var det bare for kaptajnerne Carlos Sastre og Frank Schleck at fuldføre arbejdet. CSC Saxo Bank har vist sig som det suverænt stærkeste hold i dette løb, og foreløbig det eneste der har kunnet splitte feltet. Det har de gjort ved et par lejligheder, og det så ganske effektfuldt. Præmien er indtil videre den gule trøje til Schleck, men der er stadig en del arbejde at gøre de kommende dage. Det arbejde forventes at blive fortsat på dagens etape til Jausiers, hvor Schleck og Sastre igen skal ud at hente tid på de mere tempostærke konkurrenter, Cadel Evans, Denis Menchov og Christian Vandevelde.
Netop konkurrenterne er en blandet flok af forhåndsfavoritter og åbenlyse overraskelser. Evans og Menchov ligger hvor de skal, mens Vandevelde og Kohl absolut er nye brikker i dette spil. Deres overraskende tilstedeværelse i toppen af klassementet kunne ignoreres efter den første bjergetape, der ikke skabte nogen udskilning, men nu hvor der har været to afslutninger opad stejle bjerge, og de to uventede kombatanter stadig hænger på, kan de ikke længere negligeres. De skal stå deres prøve på de to resterende – og hårdeste – Alpe-etaper, og hvor Vandevelde nok skal forsøge ‘blot’ at hænge på, for siden at udnytte sine tempoevner på løbets sidste enkeltstart, ja så skal Kohl ligesom Schleck og Sastre ud at hente sekunder og helst minutter, for han vil uvægerligt tabe en del terræn i tidskørslen.
Andre positive overraskelser er der kommet fra Liquigas-duoen Nibali og Roman Kreuziger. De to unge skiftes tilsyneladende til at sidde med favoritterne i bjergene, og med tanke på at det var Kreuzigers ‘tur’ på Prato Nevoso, så må vi vel forvente at se Nibali fremme på Bonette-Restefond og den efterfølgende nedkørsel. Kreuziger har vel egentlig ‘bare’ levet op til de forventninger han selv sørgede for at skabe med sejren i Tour de Suisse, mens jeg er blevet mere overrasket over Nibalis indsats. Det er ikke fordi hans talent er uventet, for han har været ualmindelig lovende i et par år nu. Men at han skulle køre en så fremragende Tour som han har gjort, efter et hårdt Giro d’Italia, hvor han vel reelt skuffede en anelse – det kommer bag på mig. Men det er ok, for han har vist stor angrebsiver og en holdbarhed til at bakke op om denne. Der er mere at vente fra den 23-årige italiener.
I den negative ende kan jeg desværre nok ikke komme udenom Damiano Cunego. Han lader til slet ikke at være kommet ind i dette løb, og har været i vanskeligheder på stort set alle bjerge. At han tilsyneladende er styrtet på kommando har selvfølgelig ikke gjort opgaven nemmere, men set bort fra det har det åbenbart slet ikke fungeret for den bette italiener. Det er en skam, for Cunego er en spektakulær rytter når han er bedst, og det er virkelig trist, at han slet ikke har fået demonstreret sit bjergpunch.
Alejandro Valverde er vel også en skuffelse, men reelt er han kun blevet sat ud af spillet grundet Cancellaras ovennævnte powerudslip. Han tabte omkring 40 sekunder på Tourmalet, men mistede så tre minutter på nedkørslen og stykket mellem Tourmalet og Hautacam. På selve opstigningen til sidstnævnte kørte han tilsyneladende helt udmærket, for hans tidstab til Evans, Menchov og Sastre endte på 3.35 minutter. Her kørte han altså stort set lige op med de øvrige favoritter. På Prato Nevoso i søndags virkede Valverde velkørende og fulgte (næsten) de to første fra favoritgruppen, Sastre og Kohl, til dørs. Han kan måske få problemer på de to restende bjergetaper, hvor stigningerne er meget lange – Valverdes næsten sprinteragtige og punchy bjergkørsel passer bedre til kortere, men stejle bjerge som netop Prato Nevoso.
Hvad der er sket med Haimar Zubeldia er mig en gåde. Hans kørsel i foråret har været anonym som altid, men stabil på et ganske højt niveau. Han var yderst velkørende i Dauphiné Libéré kort inden Tour, men her er det gået helt galt. Euskaltel-kaptajnen er nummer 39, 40 minutter efter Frank Schleck – hvilket er tre placeringer og fire minutter foran Erik Zabel (som jo selvfølgelig, i parentes bemærket, er vanvittigt sej på sin egen tyske facon). Zubeldia er blevet nummer 5, 9 og 15 de seneste tre år, og burde vel også befinde sig i det leje i år, men han har været helt væk.
Om få timer går det igen løs med bjergene og derfor også klaphatte-reportager overload fra TV2. Ikke at der nødvendigvis er noget galt – og da slet ikke uventet – i det, men hold da op! hvor er det ensidigt. Selv en dygtig og skarp journalistprofil som Henrik Jul Hansen er på nippet til at blive uinteressant i denne overflod af bøvede spørgsmål (indrømmet, rytternes svar er lige så ofte lige så bøvede) og indslag om den truede dyreart ‘dansk knæskade’ og alskens godter fra kanalens overflødighedshorn af ligegyldigheder. Særligt spændende er det ikke, nej. En smule ros skal de dog have, for – letkøbt javist, men velvalgt – at have brugt Queens of the Stone Ages drughymne, “Feel Good Hit of the Summer” til deres indslag om Riccardo Ricco’s utidige exit. Det skal fejres – og ikke kun for at retfærdiggøre, at denne blog eftersigende også handler om musik. Så her er QotSA i al deres uskønne pragt og bad ass-ness.
Glædelig tirsdag – glædelig bjergetape!
Tags: cykling, hviledag, tour de france 2008
You can comment below, or link to this permanent URL from your own site.