Tour de France – 17. etape
Efterskræp
Jeg har altid en underlig følelse efter den sidste bjergetape i Tour de France. Den der tomhedsfølelse der opstår, efter dages spændt venten, debatforumlæsning og fjernsynskigning. Og lige pludselig er det overstået. Således også i år, selv om man fra et underholdningsperspektiv vel godt kan tillade sig at være (en lille smule) skuffet. Alperne blev kørt hårdt, men afventende. Kun et hold har tilsyneladende haft styrken til at sætte massivt pres, og det har de så gjort hos CSC Saxo Bank. Sådan var det også på gårsdagens kongeetape til L’Alpe-d’Huez. Et ufarligt – og talmæssigt småt – udbrud lykkedes i deres forehavende, og kom væk inden dagens første stigninger, og oparbejdede et forspring, der dog aldrig blev foruroligende stort. Derfor var det også relativt let for CSC Saxo Bank at holde styr på Peter Velits, Stefan Schumacher, Rémy Di Gregorio og Ruben Perez. Det gjorde de med konstant tempo over de tre første bjerge, mens frontgruppen mindskedes fra fire til tre til to og til sidst kun Velits. Den slovakiske U23-verdensmester overlevede i front til bunden af d’Huez, hvor han fik selskab af en fremstormende Jérôme Pineau. De to holdt dog ikke langt opad bjerget, inden de blev passeret af favoritgruppen, der blev ført an af Carlos Sastre og Denis Menchov, der angreb fra bunden. De kom ikke væk i første hug, men Sastre forcerede en gang mere, smed Menchov – og kørte væk fra gruppen for good. Menchov droppede lige igennem, og lignede en mand på vej ud af klassementet, men fik på forbløffende vis kæmpet sig op til de øvrige jagtende favoritter i løbet af opstigningen. I denne gruppe var der ivrige slangehug fra Alejandro Valverde, Andy og Frank Schleck, mens Cadel Evans vanen tro forsvarede sig på bedste og grimmeste maner. Sastre øgede hele vejen op, og passerede målstregen i ensom majestæt med et forspring til de nærmeste forfølgere – Samuel Sanchez og Andy Schleck – på 2.03 minutter. Den gule trøje – Frank Schleck – kom ind som nummer fem 2.13 efter, mens evigt slidende Evans tabte 2.15 til den nye gule trøje, Carlos Sastre.
Et par billeder sidder fast på nethinden: Andy Schleck, først og fremmest. Han har lignet feltets bedste rytter på samtlige tre Alpe-etaper, og i går virkede han fuldstændigt umærket. Han lukkede alle huller, stak konstant til Evans, og så elegant ud samtidig. Det var vildt. Et andet billede jeg husker var den franske mester Nicolas Vogondy. Han kæmpede som jeg sjældent har set nogen kæmpe. Han blev smidt forholdsvis tidligt på Croix de Fer, sled sig tilbage. Blev så sat igen – sled sig tilbage. For hver gang han kom frem til favoritterne var der faldet flere ryttere fra, og da han endelig nåede stregen på d’Huez, var han minsandten nummer 15 i mål. Voldsomt imponerende efter min mening, og hvis der var nogen der fortjente fidusbamsen i går, så var det Vogondy.
17. etape
1. Carlos Sastre (CSC Saxo Bank) 6.07.58 timer
2. Samuel Sanchez (Euskaltel) + 2.03 minutter
3. Andy Schleck (CSC Saxo Bank) s.t.
4. Alejandro Valverde (Caisse d’Epargne) + 2.13
5. Frank Schleck (CSC Saxo Bank) s.t.
Samlet
1. Carlos Sastre 74.39.03 timer
2. Frank Schleck + 1.24 minutter
3. Bernhard Kohl (Gerolsteiner) + 1.33
4. Cadel Evans (Silence-Lotto) + 1.34
5. Denis Menchov (Rabobank) + 2.39
Tags: 17. etape, cykling, tour de france 2008
You can comment below, or link to this permanent URL from your own site.
24. juli 2008 at 15:13
Ja kan klart genkende de første linier om den sidste bjergetape selvom det for mit vedkommende ar været mere mærkbart i tidligere udgaver end denne.
Hvad ellers? Jo jeg har svært ved at vænne mig til tanken om Evans som tour vinder.
Han er så ordinær. Top 3 kan måske lige gå. Top 5 ja ok men helst så jeg ham et sted i top 10 og slet ikke som vinder af tour de france. Yrk siger jeg bare.
Ellers Morten er det vel lige før din blog har været bedre end selve løbet.
En ting der kunne blive spændende de kommende år ville være en ren brødre duel between Schlecks. Virkelig på liv og død. Jeg vil tro at de begge er en del bedre end Sastre næste år og så er spørgsmålet om hvornår eller hvor meget de hver især forbedrer deres enkeltstart. Men klart at det er Andy der mest ligner den klassiske tour vinder med potentialet til ligefrem at dominere, men det er realistisk, hvis han får lov og har lyst, at det er Frank der vil være en hans absolutte hovedrivaler.
Hvad med Contador? Er der nogen meldinger om han kan køre næste år? Eller Astana.
Og hvornår er det Basso kommer tilbage og kan han køre?
Det vil jeg sige. En udsigt til en duel mellem brødrene Schleck, Sastre, Evans, Contador og Basso… DET ville jeg se frem til.
24. juli 2008 at 21:41
Ja, jeg har også hele tiden haft svært ved at se Cadel Evans som Tour-vinder. Men det samme gælder egentlig alle de andre kandidater. Denis Menchov var på forhånd den jeg bedst kunne se for mig som vinder, og så alligevel ikke. Måske er det de mange, mange, MANGE år med Lance Armstrongs dominans, der skygger. Faktisk har jeg haft de samme tanker siden han stoppede. Det er vel kun Ivan Basso og Jan Ullrich, der umiddelbart havde “det”, og de har jo som bekendt ikke haft mulighed for at køre løbet post-Armstrong. Der er dog kommet et par navne til nu, der lader til at have – eller kunne udvikle – hele pakken. Alberto Contador og Andy Schleck. Plus de løse. Jeg ser frem til Vuelta a Espana, hvor Rabobanks Robert Gesink får sin Grand Tour-debut. Det kan måske godt betale sig at følge med der, for at se ham an. Hvis du gider. Indtil da må vi nok ‘nøjes’ med Evans og Sastre.
Ellers synes jeg noget af det mest interessante ved denne Tour har været at følge de unge. Det lader til at være en god generation, den her. Ud over Schleck er det naturligvis mest Roman Kreuziger der springer i øjnene. Han er stort set komplet allerede. Selvfølgelig kan han videreudvikle sig. Giv ham et par år, så er han der. Også Vincenzo Nibali har imponeret mig – i hvert fald indtil han gik ned i går. Men han har virket rigtig stærk – kørte en fremragende enkeltstart, udmærket opad og endnu bedre nedad. Jeg havde ikke forventet han ville være så stærk, med tanke på at han “floppede” (lidt for voldsomt ord, men i mangel af bedre) i Giro. Maxime Monfort har også været god. Også han er ret komplet, men mangler selvfølgelig lidt over hele linien. Læg dertil dem der ikke har været med i år; Contador, førnævnte Gesink – Thomas Dekker kan vi vel heller ikke afskrive, selv om jeg er lidt skeptisk over for hans evner i disse Grand Tours. Og så de lidt ældre, der er med i år: Gamle Schleck og Kohl. Evans og Menchov vil vel også stadig hænge på nogen år. Ork, der er masser at tage af den kommende tid.
Med hensyn til Contador, så er min forståelse, at han ikke er diskvalificeret på livstid. Jeg mindes at have læst et sted, at Astana vil være velkomne igen næste år, såfremt de holder styr på tingene. Basso er en anden sag. Hans karantæne udløber så vidt jeg ved i slutningen af denne sæson, så han er klar for Liquigas næste år. Holdledelsen har dog allerede været i gang med deres damage control, og meddelt at han ikke er aktuel i Tour de France 2009, og i stedet vil satse på Giro d’Italia. Om Tour-ledelsen overhovedet ønsker at se ham igen – tjaa?