Tour de France 2009 – tanker om 1. og 2. etape

Fabian Cancellara. End of story.
Jeg ved jo godt, at han er i sin egen klasse når det ruller for ham på enkeltstarterne. Jeg ved jo godt, at han på sine bedste dage smadrer alle fuldstændig – på sine middelmådige dage smadrer han dem kun.
Alligevel er jeg lige chokeret hver gang jeg ser ham på en tidskørsel. De to han kørte i Tour de Suisse var så fantastiske, at de var lige til at få tårer i øjnene over. Og den totale magtdemonstration han lavede i går – han tog 24 sekunder fra Alberto Contador på 7 kilometers nedkørsel, for crying out loud! – ja, den var lige så smuk. Jeg er voldsomt draget af, hvad Cancellara vil være i stand til at tage fra sine konkurrenter på en enkeltstart nedad Col du Galibier – gerne den 35 kilometer lange udgave.
Ellers var de fleste af de formodede hovedpersoner hvor de skulle være – eller deromkring. Der var selvfølgelig undtagelser som Denis Menchov og Luis-Léon Sanchez, der begge kørte jammerlige tider og tabte henholdsvis 1.13 og 1.30 til Contador. Det var næppe en del af den store plan.
En ting jeg ofte har undret mig over er forskellen på at køre en enkeltstart til for eksempel VM og en lignende i et stort etapeløb. Vi har set gang på gang, at de deciderede specialister, der kører efter VM-titlen, har det svært når de skal udøve deres metier i for eksempel Tour de France. Den tredobbelte verdensmester Michael Rogers har for eksempel aldrig spillet nogen som helst rolle i Tourens tidskørsler (i går blev han nummer 27), og selv fænomenet Cancellara havde før i går ikke vundet en længere enkeltstart i Tour de France. En mand som Stef Clement, der normalt spiser enkeltstarter til morgen, middag og aften, og vandt VM-bronze i 2007, kan slet ikke følge med i Touren (nummer 46 i går). Selvfølgelig findes der også undtagelser; Jan Ullrich var vist ligeglad om han kørte enkeltstart ved VM eller Vemmelev, Touren eller Tønder – han slog til uagtet situationen. Miguel Indurain det samme, David Millar ditto, i hvert fald før sin karantæne. Selvfølgelig er der noget der hedder formtoppe og forberedelse: de fleste af tempospecialisterne der satser på VM forbereder sig minutiøst til lige netop denne dag, hvilket kan være vanskeligere at gøre når man kører et etapeløb, og ofte har mange løbsdage i benene op til – i dette tilfælde – Tour de France. Lidt tankevækkende er det dog.
Nå. I dag starter Tour de France for Stephane Augé og Thomas Voeckler, når feltet kort efter middag ruller afsted på årets første ‘rigtige’ etape. Det bliver en knoldet og varm affære ved Cote d’Azur, hvor terrænet går op og ned hele dagen, og sikkert kan blive enormt irriterende for feltet. Det ender sandsynligvis i en massespurt, selv om der er bakker hele vejen. Måske kan den lille ikke-kategoriserede knold 10-15 kilometer fra mål spille en rolle i afslutningen? Det er dog vanskeligt at se hvor krævende den egentlig er. Det er nok for tidligt i løbet at håbe på fantastisk cykelløb, men det skal dog nævnes, at der i Paris-Nice 2007 blev kørt en helt forrygende etape i dette område. Dengang startede man i dagens målby, Brignoles, og sluttede i Cannes. Luis-Léon Sanchez vandt ved den lejlighed, efter en etape hvor feltet blev splittet op i fem-seks store grupper. Det sker næppe i dag, men man kan jo altid håbe.
God fornøjelse!
Tags: 1. etape, 2. etape, cancellara, contador, cykling, tour de france 2009
You can comment below, or link to this permanent URL from your own site.