Farvel til manden de kaldte hest
Den professionelle cykelsport blev markant fattigere i dag, da José Vicente Garcia Acosta (for Jørn Mader bedre kendt som Manden de kaldte hest) annoncerede sit karrierestop. En på mange måder usædvanlig rytter, som for en lægmand som undertegnede altid fremstod utrættelig. Hvis ikke han var i angreb – og det var han ofte – kunne man være ganske vis på at ‘Chente’ sad forrest i feltet og lavede tre holds arbejde. Mindst! Sjældent for egen vindings skyld, dog, for manden med hesteansigtet var en slider af højeste format, der ofrede alt for sine respektive kaptajner, dag ud og dag ind, op ad bjerge og ned igen, på flad vej, i uvejsomt terræn, alle vegne. En ubetinget holdmand.
Hans karriere spændte over 17 sæsoner startende hos Banesto i 1995 og den endte, trist, med et styrt på femte etape af Vuelta a Espana i 2011. På Movistar-holdet. Og netop det er endnu et smukt fact om Garcia Acosta: Hele karrieren kørte han for det samme hold. Jaja, det har heddet mange forskellige ting: Banesto, Ibanesto.com, Illes Balears-Banesto, Illes Balears-Caisse d’Epargne, Caisse d’Epargne-Illes Balears, Caisse d’Epargne og altså her til slut Movistar. Men strukturen har altid været den samme og ditto har cheferne José Miguel Echavarri og Eusebio Unzué. Kaptajnerne, som har haft glæde af Garcia Acostas arbejdsraseri, har heddet ting som Miguel Indurain, José Maria Jimenez, Abraham Olano, Alex Zülle, Francisco Mancebo, Denis Menchov, Vladimir Karpets, Alejandro Valverde, Oscar Pereiro og Luis Leon Sanchez. En perlerække af navne, som viser hvor længe og loyalt ‘Chente’ bistod sine bosser. Det var på den led et lille stykke cykelhistorie, der blev skrevet i dag.
Det blev ikke til mange sejre for Garcia Acosta selv, et par håndfulde eller deromkring endte han vel på. Jeg husker bedst hans overraskende triumf på Alto del Naranco i Vuelta a Espana 1997, hvor han fra et udbrud var stærkest opad den vanskelige stigning i udkanten af Oviedo. Men også hans sejr i samme løb fem år efter, hvor han kørte solo hjem til den smukke fæstningsby Avila bør nævnes. Og ikke mindst etapesejren i Tour de France 2000, hvor han på selve Bastilledagen slog sine to franske medudbrydere Nicolas Jalabert og Pascal Hervé. Den var en af den slags sejre der – ligesom da Neil Stephens vandt en Tour-etape i 1997 – må have vakt stor glæde og sympati i feltet. Det er altid specielt, når en af de pligtopfyldende arbejdsmænd får sit moment i rampelyset.
Hvad Garcia Acosta nu skal få tiden til at gå med vides ikke med sikkerhed, men jeg vil da håbe at han bliver hængende i cykelsporten. En mand med hans vilje, gåpåmod og entusiasme vil der forhåbentlig altid være plads til.
Adios, Chente!
Tags: cykling, jose vicente garcia acosta
You can comment below, or link to this permanent URL from your own site.
