Tour de France 2012 – 8. etape


Resume

Her er en sang med The Kinks. Den har muligvis relevans for gårsdagens etape. Det kan heller ikke afvises at mod-drengen Bradley Wiggins elsker den, så dobbelt op på symbolikken.

1. Chris Froome (Sky) 4.58.35 timer

2. Cadel Evans (BMC) + 0.02 minutter

3. Bradley Wiggins (Sky) s.t.

4. Vincenzo Nibali (Liquigas) + 0.07

5. Rein Taaramäe (Cofidis) + 0.19

Samlet

1. Bradley Wiggins 34.21.20 timer

2. Cadel Evans + 0.10 minutter

3. Vincenzo Nibali + 0.16

4. Rein Taaramäe + 0.32

5. Denis Menchov (Katusha) + 0.54

Pointkonkurrencen

1. Peter Sagan (Liquigas) 217 point

2. Matthew Goss (Orica-GreenEDGE) 185

3. Andre Greipel (Lotto-Belisol) 172

Bjergkonkurrencen

1. Chris Froome 20 point

2. Cadel Evans 16

3. Bradley Wiggins 12

Ungdomskonkurrencen

1. Rein Taaramäe 34.21.52 timer

2. Tejay Van Garderen (BMC) + 2.37 minutter

3. Tony Gallopin (RadioShack-Nissan) + 2.41

Holdkonkurrrencen

1. Sky 103.05.23 timer

2. RadioShack-Nissan + 1.37 minutter

3. Katusha + 5.54

Jeg siger det med det samme: 8. etapes profil er en af de fineste i dette løb. Den indbyder virkelig til ballade og hurlumhej, og med sigende bjergtopnavne som Côte du Passage de la Douleur og Col de la Croix kan det næsten ikke gå galt. Det bliver et godt cykelløb i dag. Når det er sagt er der desværre ingen garanti for at klassementfolket vil bidrage til det, for i morgen venter en møgvigtig enkeltstart, og den fylder nok mere i tankerne på hovedpersonerne. Jeg kunne dog godt tænke mig at et hold som RadioShack-Nissan gik ud og forsøgte et nummer. De har en hel hær der ligger pænt til i klassementet, uden at være helt fremme, og de har et par gange i sæsonen lavet store numre. I Tour of California ofrede de alt på kongeetapen, smed fire mand inklusive kaptajn Chris Horner i et meget tidligt udbrud, og sprængte løbet i stumper og stykker, desværre også sig selv i sidste ende. Tidligere i denne uge gjorde de noget tilsvarende i Österreich-Rundfahrt, denne gang med større succes, da Jakob Fuglsang gennemførte projektet. Bortset fra Haimar Zubeldia, Maxime Monfort og Fabian Cancellara, der alle var forbløffende stærke i går, svigtede holdets topnavne lidt, men de har syv i mand i top-26 og hvis der skal komme et massivt pres på Sky, skal det komme herfra.

Mere sandsynligt er det nok, at folk med bjergtrøje-ambitioner vil angribe på livet løs, i skøn forening med de vanlige etapejægere. På forhånd lignede dette en klassisk Luis Leon Sanchez-etape, men han var som bekendt på jagt allerede i går, så spørgsmålet er om han er klar igen. Det samme gælder for Chris Anker Sørensen, der dog også må formodes at være mærket efter gårsdagens strabadser. Ellers er det formentlig folk som Daniel Martin, David Moncoutie (der dog muligvis har andre pligter i forhold til holdkammerat Rein Taaramäe), Johnny Hoogerland, Sandy Casar, Thomas Voeckler, Sylvain Chavanel, Jérôme Pineau, Rui Costa (som måske er en anelse for tæt på i klassementet), min darling Pierrick Fedrigo – måske er det også i dag vi for første gang skal se Jérémy Roy i aktion? Altså folk i det leje, der kører godt opad men ikke er nogen trussel for topfolkene.

Explore posts in the same categories: Cykelsport

Tags: , ,

You can comment below, or link to this permanent URL from your own site.

Skriv en kommentar