Tour de France 2011 – 6. etape eftersnak


“It’s like-a closing a kapitel of my life.”

Jeg blev så glad da jeg så dagens udgave af Tour de France-magasinet på YouTube. Det handler nemlig om Erik Zabel, en benhård fuldblodsprofessionel på cyklen, og ikke mindre fuldblodsprofessionel af den. Han var som aktiv kendt som en arbejdshest af dimensioner, og den iver har han naturligt taget med sig ind i sin nuværende karriere som rådgiver hos HTC-High Road med specielt fokus på spurterne. Det er et godt lille indslag, der følger Zabel på rekognoscering på mandagens 3. etape. Der er et pragtfuldt klip hvor man ser Zabel stoppe bilen og lige stikke en finger ud af vinduet og op i luften for at tjekke vinden the old fashioned way, mens han chit-chatter med et par Tour-officials. Det er ikke noget særligt, men jeg elsker det alligevel.

Erik Zabel var en no bullshit-sprinter. Der var ingen unødig ophidset gestikuleren på cyklen, han lavede intet show som sin rival extraordinaire Mario Cipollini, og i det hele taget passede han bare sit job. Han virkede måske lidt kedelig, men hvor var han sej. Tænk på, at han i sin sidste sæson – 2008 – lige ville prøve at køre alle tre Grand Tours, hvilket han gjorde. Han gennemførte selvfølgelig også alle tre, og gudhjælpemig om ikke han blev imponerende nummer 40 i Tour de France – slået med 18 sekunder af David Moncoutié – og 49 i Vuelta a España. Rimelig cool af en 38-årig sprinter få måneder fra sin selvvalgte pension. Jeg er dog glad for at han fortsat er en del af sporten. Det er rart stadig at se ham på skærmen og høre hans navn engang imellem.

Tillykke med de 41 år, Erik. Håber dagen har været tilfredsstillende.

“Men hvordan var etapen“, spørger du nok. Den var fin. Jeg fik en lille eftermiddagsmorfar og fik desuden lyttet til den nye Thurston Moore-plade, som lå og gjorde sig til i min postkasse. Luren var dejlig og pladen lader til at have potentiale. Hvad mere kan man ønske sig?

Nåja, Edvald Boasson Hagen fik læst rigtigt på rutekortet og viste sig uslåelig i den luskede slutspurt og gav dermed de norske kommentatorer den årlige sommerorgasme. Men det ved du formentlig godt på nuværende tidspunkt, så det gider jeg egentlig ikke gøre mere ud af.

Top 10

1. Edvald Boasson Hagen (Sky) 5.13.37 timer

2. Matthew Goss (HTC-High Road) s.t.

3. Thor Hushovd (Garmin-Cervelo) s.t.

4. Romain Feillu (Vacansoleil) s.t.

5. Jose Joaquin Rojas (Movistar) s.t.

6. Arthur Vichot (FDJ) s.t.

7. Philippe Gilbert (Omega Pharma-Lotto) s.t.

8. Gerald Ciolek (Quick Step) s.t.

9. Marco Marcato (Vacansoleil) s.t.

10.Arnold Jeannesson (FDJ) s.t.

Samlet

1. Thor Hushovd 22.50.34 timer

2. Cadel Evans (BMC) + 0.01 minutter

3. Frank Schleck (Leopard Trek) + 0.04

4. David Millar (Garmin-Cervelo) + 0.08

5. Andreas Klöden (RadioShack) + 0.10

6. Bradley Wiggins (Sky) s.t.

7. Geraint Thomas (Sky) + 0.12

8. Edvald Boasson Hagen s.t.

9. Jakob Fuglsang (Leopard Trek) s.t.

10.Andy Schleck (Leopard Trek) s.t.

Pointkonkurrencen

Philippe Gilbert

Bjergkonkurrencen

Johnny Hoogerland (Vacansoleil)

Ungdomskonkurrencen

Geraint Thomas

Holdkonkurrencen

Garmin-Cervelo

Explore posts in the same categories: Cykelsport

Tags: , , , , , ,

You can comment below, or link to this permanent URL from your own site.

Skriv en kommentar