Debutanternes Tour de France 2013 – 6. etape

Etapetype: Flad

Hvem klarer sig bedst? Sprinterne

Hvilke debutanter blander sig i toppen? Alexander Kristoff (Katusha), Roberto Ferrari (Lampre-Merida), Danny Van Poppel (Vacansoleil-DCM)

Ellers noget? Der trues med kraftig vind i dag, og hvis den står i den rigtige (eller forkerte, afhængigt af hvordan man ser på det) retning, kan der blive ravage. Det ændrer ikke på, at en sprinter vil vinde, men nogen af dem kan risikere af blive skivet af i sidevinden. Michael Rasmussen talte i går i TV2-studiet om den tilsvarende etape til Montpellier i 2007, og den dag blev pludselig vild da vinden satte ind. Som seer kan man håbe noget lignende i dag.

Debutanternes top-10 (etapeplacering i parentes)

1. Juan Jose Lobato (Euskaltel-Euskadi) 3.59.02 timer (5)

2. Alexander Kristoff (Katusha) s.t. (6)

3. Danny Van Poppel (Vacansoleil-DCM) s.t. (8)

4. Roberto Ferrari (Lampre-Merida) s.t. (9)

5. Jack Bauer (Garmin-Sharp) s.t. (20)

6. Andrew Talansky (Garmin-Sharp) s.t. (28)

7. Gatis Smukulis (Katusha) s.t. (33)

8. Sergey Lagutin (Vacansoleil-DCM) s.t. (50)

9. Przemyslaw Niemiec (Lampre-Merida) s.t. (51)

10. Michal Kwiatkowski (OmegaPharma-Quick Step) (52)

Debutanternes stilling (samlet placering i parentes)

1. Michal Kwiatkowski 22.18.23 timer (5)

2. Andrew Talansky + 16 sekunder (13)

3. Nairo Quintana (Movistar) + 19 (20)

4. Przemyslaw Niemiec + 24 (22)

5. Jan Bakelants (Radioshack-Leopard) + 27 (28)

6. Lars Petter Nordhaug (Belkin) + 36 (40)

7. Alexandre Geniez (FdJ.fr) + 41 (44)

8. Romain Bardet (AG2R) + 1.03 minutter (47)

9. Maxime Mederel (Sojasun) + 1.09 (50)

10. Manuele Mori (Lampre-Merida) + 1.15 (55)

Ungdomskonkurrencen

1. Michal Kwiatkowski

Tour de France 2011 – debutanternes 6. etape

Sikken dag for debutanterne! Hele fire mand endte i top 10 på den lange, regnvåde etape, og Matt Goss var centimeter fra at tage årets første debutantsejr. Om det faktum kan redde ham og de øvrige fra en forkølelse kan jeg kun gisne om. Det har jeg dog ikke i sinde. Foruden de mange topplaceringer blev det minsandten også til en plads på podiet, da Johnny Hoogerlands utrættelige jagt på bjergpoint gav øjeblikkeligt afkast: En prikket bjergtrøje! Den hyperaktive hollænder slår til igen.

I det samlede klassement fik Egor Silin genvalg til førerpositionen og altså endnu en dag i den usynlige førertrøje.

Top 10

1. Matthew Goss (HTC-High Road) 5.13.37 timer

2. Arthur Vichot (FDJ) s.t.

3. Marco Marcato (Vacansoleil) s.t.

4. Arnold Jeannesson (FDJ) s.t.

5. Borut Bozic (Vacansoleil) s.t.

6. Rob Ruijgh (Vacansoleil) s.t.

7. Jean-Christophe Peraud (Ag2r) s.t.

8. Tom Danielson (Garmin-Cervelo) s.t.

9. Romain Zingle (Cofidis) s.t.

10.Bauke Mollema (Rabobank) s.t.

Samlet

1. Egor Silin (Katusha) 22.51.46 timer

2. Bauke Mollema + 0.22 minutter

3. Tom Danielson + 0.45

4. Bjorn Leukemans (Vacansoleil) + 1.07

5. Arnold Jeannesson + 1.25

6. Rob Ruijgh + 1.40

7. Jean-Christophe Peraud + 1.55

8. Gianni Meersman (FDJ) + 2.10

9. Ben Swift (Sky) + 2.38

10.Wout Poels (Vacansoleil) + 2.45

Tour de France 2011 – 6. etape eftersnak

“It’s like-a closing a kapitel of my life.”

Jeg blev så glad da jeg så dagens udgave af Tour de France-magasinet på YouTube. Det handler nemlig om Erik Zabel, en benhård fuldblodsprofessionel på cyklen, og ikke mindre fuldblodsprofessionel af den. Han var som aktiv kendt som en arbejdshest af dimensioner, og den iver har han naturligt taget med sig ind i sin nuværende karriere som rådgiver hos HTC-High Road med specielt fokus på spurterne. Det er et godt lille indslag, der følger Zabel på rekognoscering på mandagens 3. etape. Der er et pragtfuldt klip hvor man ser Zabel stoppe bilen og lige stikke en finger ud af vinduet og op i luften for at tjekke vinden the old fashioned way, mens han chit-chatter med et par Tour-officials. Det er ikke noget særligt, men jeg elsker det alligevel.

Erik Zabel var en no bullshit-sprinter. Der var ingen unødig ophidset gestikuleren på cyklen, han lavede intet show som sin rival extraordinaire Mario Cipollini, og i det hele taget passede han bare sit job. Han virkede måske lidt kedelig, men hvor var han sej. Tænk på, at han i sin sidste sæson – 2008 – lige ville prøve at køre alle tre Grand Tours, hvilket han gjorde. Han gennemførte selvfølgelig også alle tre, og gudhjælpemig om ikke han blev imponerende nummer 40 i Tour de France – slået med 18 sekunder af David Moncoutié – og 49 i Vuelta a España. Rimelig cool af en 38-årig sprinter få måneder fra sin selvvalgte pension. Jeg er dog glad for at han fortsat er en del af sporten. Det er rart stadig at se ham på skærmen og høre hans navn engang imellem.

Tillykke med de 41 år, Erik. Håber dagen har været tilfredsstillende.

“Men hvordan var etapen“, spørger du nok. Den var fin. Jeg fik en lille eftermiddagsmorfar og fik desuden lyttet til den nye Thurston Moore-plade, som lå og gjorde sig til i min postkasse. Luren var dejlig og pladen lader til at have potentiale. Hvad mere kan man ønske sig?

Nåja, Edvald Boasson Hagen fik læst rigtigt på rutekortet og viste sig uslåelig i den luskede slutspurt og gav dermed de norske kommentatorer den årlige sommerorgasme. Men det ved du formentlig godt på nuværende tidspunkt, så det gider jeg egentlig ikke gøre mere ud af.

Top 10

1. Edvald Boasson Hagen (Sky) 5.13.37 timer

2. Matthew Goss (HTC-High Road) s.t.

3. Thor Hushovd (Garmin-Cervelo) s.t.

4. Romain Feillu (Vacansoleil) s.t.

5. Jose Joaquin Rojas (Movistar) s.t.

6. Arthur Vichot (FDJ) s.t.

7. Philippe Gilbert (Omega Pharma-Lotto) s.t.

8. Gerald Ciolek (Quick Step) s.t.

9. Marco Marcato (Vacansoleil) s.t.

10.Arnold Jeannesson (FDJ) s.t.

Samlet

1. Thor Hushovd 22.50.34 timer

2. Cadel Evans (BMC) + 0.01 minutter

3. Frank Schleck (Leopard Trek) + 0.04

4. David Millar (Garmin-Cervelo) + 0.08

5. Andreas Klöden (RadioShack) + 0.10

6. Bradley Wiggins (Sky) s.t.

7. Geraint Thomas (Sky) + 0.12

8. Edvald Boasson Hagen s.t.

9. Jakob Fuglsang (Leopard Trek) s.t.

10.Andy Schleck (Leopard Trek) s.t.

Pointkonkurrencen

Philippe Gilbert

Bjergkonkurrencen

Johnny Hoogerland (Vacansoleil)

Ungdomskonkurrencen

Geraint Thomas

Holdkonkurrencen

Garmin-Cervelo

Tour de France 2011 – 6. etape

Er det sjette etape allerede? Som tiden dog flyver i hektisk selskab.

Årets længste etape i dag og de 226.5 kilometer i bedragerisk terræn får mig til at stille et simpelt spørgsmål: Gider Garmin-Cervelo kontrollere feltet i fem en halv timer i hvad der formodes at blive irriterende og regnfuldt vejr? Jeg ved det ikke, og derfor er jeg i tvivl om det bliver en dag, hvor et udbrud får lov at køre hjem, eller om andre hold vil bidrage til arbejdet. Med etapesejren i går fik Mark Cavendish vist at han er klar, hvilket måske kan få de øvrige sprinterhold til at holde sig tilbage. Nuvel, der er flere der burde have interesse i dagens etape, for – ligesom i går – er her ikke tale om en afslutning der er fuldstændig klokkeklar for en sprinter.

Det bliver en meget intens dag, tror jeg, i et bakket terræn, og specielt fra den første kategori-3-stigning og hjem bliver det knaldhårdt. Der er desuden en håndfuld bjergpoint at samle ind undervejs, og selv om det ikke er alverden, så kan de måske få en type som Jérôme Pineau på stikkerne. Afslutningen er meget kringlet: Tre kilometer fra mål ruller feltet opad en ganske hård bakke, og denne herlige udsigt til basilikaen i Lisieux kan måske få de værste spilopmagere på dupperne. Rytterne skal forbi basilikaen og selv om det flader ud på den sidste kilometer, skal sprinterne nok få deres at se til. Med mindre, naturligvis, at et udbrud er kørt i forvejen. Endnu en hård finish  – gad vide om Tour-arrangørerne har hentet inspiration hos kollegerne fra Giro d’Italia og Vuelta a España? Disse afslutninger minder i hvert fald mest om noget fra de andre Grand Tours. Me like!

Etapevinder? Lidt samme type som de foregående dage; en hårdfør sprinter eller en klassikerrytter med punch og power.

Kækt outsiderbud

Gianni Meersman (FDJ). I dag skal mit outsiderbud virkelig være et long shot. Det gik ikke skidegodt i går (hverken for mig eller ham) med det konservative bud på Tom Boonen, så vi prøver noget andet i dag.

25-årige Meersman har siden sin prof-debut i 2007 været et håb i de bakkede endagsløb, men gennembruddet har foreløbig ladet vente på sig. 2011 har dog været godt for belgieren, med et par sejre og en perlerække af fine, sekundære placeringer. Jeg har altid tænkt på ham som en miniudgave af Philippe Gilbert, og han har omtrent samme karakteristika som superstjernen: Eksplosiv på korte bakker og i besiddelse af en rimelig god spurt. Meersman holdt sig pænt fremme på de første etaper, men kom lidt i klemme på Mûr de Bretagne og i går ved Cap Frehel. Jeg er ærligt talt i tvivl om hvor godt han håndterer lange distancer, så han er – som nævnt – et long shot. Men det er jo også derfor denne lille gætteleg er sjov.

Tour de France 2009 – 5. og 6. etapes eftertanker

(Endnu) to hektiske dage i årets Tour de France er overstået og jeg må sige, at denne Tour-indledning har været en af de mest dramatiske og begivenhedsrige jeg har set i de 12-14 år jeg har fulgt løbet seriøst. Alle etaper har budt på et eller andet gribende – måske med undtagelse af den anden – og de kommende bjergetaper kan næsten kun skuffe.

Der er delte meninger om Thomas Voeckler. Mange kan ikke udstå den lille linselus og synes han er en pestilens, mens andre slet ikke kan lade være med at holde af den lille fighter. Jeg hører til den sidste del, og derfor var det en fornøjelse, at han endelig fik den etapesejr han har jagtet mere eller mindre hovedløst i en længere årrække. At han ovenikøbet vandt den på virkelig intelligent vis, gør blot fornøjelsen endnu større. Han var iskold i afslutningen, og gamblede vel i virkeligheden stort ved at lade Mikhail Ignatiev køre og Anthony Geslin slide sig selv op i forfølgelsen. Da han satte sit angreb ind var det på det helt rette tidspunkt – på vej ud af en rundkørsel og mens den formodede stærkeste konkurrent, Ignatiev, var lukket inde. At Voeckler så havde kræfterne til at gøre arbejdet færdigt var formidabelt. I det hele taget var afslutningen på 5. etape til Perpignan fortræffelig: Forfølgelsesløb mellem udbryderne og feltet, og de sidste fem-seks kilometer var ren udskilning, hvor udbruddets svageste faldt fra en efter en. Det var blændende cykelløb.

Blændende – eller strålende, ville de kække nok sige – var også etapen til Barcelona. Det er svært ikke at have ondt af David Millar efter hans forrygende solokørsel, men den afsluttende bakke knækkede ham ganske enkelt. Om han ville have holdt hjem på flad vej ved vi jo af gode grunde ikke, men chancen havde nok været større – trods alt. At Thor “The God of Thunder!” Hushovd trak det længste strå på den krævende bakke er ikke noget chok. Afslutningen på Montjuich lignede til forveksling den i Saint-Brieuc i fjor, hvor han ligeledes afviste sine rivaler efter en semi-hård bakke og en fladere afslutning. Hushovd er ikke den hurtigste af sprinterne – det er Mark Cavendish utvivlsomt – og han har heller ikke Oscar Freires listige snuhed. Men nordmanden har simpelthen så megen power, at han på let stigende opløb som disse kan slå alle. Tom Boonen havde naturligvis også været en mulighed her, men hans rolle blev jo desværre udspillet kort før mål via et styrt på den spejlglatte vej.

Dagens musikalske hilsen er ansporet af skotske David Millars herkomst, og går til den tidligere Tour-helt, Pedro Delgado. Tour-vinderen anno 1988 er i dag ekspertkommentator for spansk tv, og han kommenterer gerne på dette og hint i denne funktion. Hans eskapader i bjergene i sen-1980erne og første halvdel af 1990erne var til så stor inspiration for en flok skotske musikere, at de som band simpelthen tog navn efter helten. Jeg præsenterer her: The Delgados.

American Trilogy er i sig selv en glimrende storladen popsang, og at den præsenterer en video, der er optaget på velodromen i Manchester, fuldender blot pakken og gør tilknytningen til cykelsporten endnu større. De gule trøjer og hjelmene – der i mistænkelig grad ligner noget fra det klassiske Banesto-outfit – er fine detaljer.

Tour de France 2008 – 6. etape

Forskræp

Bjerge! Af den beherskede slags, jovist, men bjerge er det ikke desto mindre. Det er en etape der er temmelig vanskelig at greje – tro mig, det har været en lidelse at sætte managerhold til dagens strabadser – for det kan ende med hvad som helst. Lige bortset fra en massespurt. De foregående dages pinsler har sat sit præg på klassementet, og stærke bjergryttere som David López García og Leonardo Piepoli er for eksempel allerede 14 minutter efter. Derfor kan man let forestille sig, at et udbrud med kompetente, men ufarlige folk vil få lov at køre hjem. På den anden side vil nogle af klassementfolkene måske også gerne teste rivalerne, mens en mand som Riccardo Ricco’ har netop denne etape som erklæret mål. De der har ambitioner om at skrabe point til sig i bjergkonkurrencen vil med en vis sandsynlighed også af sted i dag, så Thomas Voeckler, Sylvain Chavanel og måske Christophe Moreau vil prøve lykken. Det er altså lidt af et sammensurium af ryttere, interesser og strategier, der skal jongleres med i dag. Men den afsluttende stigning bliver selvfølgelig afgørende under alle omstændigheder. Bliver det et opgør mellem forhåndsfavoritterne skal man selvfølgelig nævne Alejandro Valverde, Kim Kirchen, Damiano Cunego og føromtalte Ricco’. Skulle et udbrud snige sig hjem, kunne det være interessant at kigge efter David Moncoutié, John Gadret, Yuri Trofimov eller måske Sandy Casar. Mellem klassementfolkene vil der næppe ske den store udskilning, men det er næsten sikkert at nogen vil miste lidt tid. Måske 15-20-30 sekunder – det er de afstande der vil kunne skabes på de sidste, stejle 1,5 kilometer. Hvem ofrene bliver – det er det interessante.

Efterskræp

Og det gik så stort set lige efter den fiktive bog. Et lille udbrud kom af sted ret hurtigt, men Sylvain Chavanel, Freddy Bichot og Benoît Vaugrenard fik aldrig noget kæmpe forspring. Chavanel gik forudsigeligt nok efter at hente bjergpoint og ved etapens afslutning kunne han se tilbage på et succesrigt togt: Prikkerne klæber nu til Cofidis-kaptajnen. Men favoritterne havde åbenbart planer med dagens bjergafslutning, og holdt udbruddet i stram snor – i fællesskab med den gule trøje Stefan Schumachers Gerolsteiner-tropper. Allerede fra bunden af dagens første kategori-2-stigning var der angrebsiver fra feltet, og det fygede om ørerne på rytterne med accelerationer og udbrudsforsøg. Men selv om det var relativt ufarlige folk der prøvede lykken, var der ingen der havde held med deres forehavende. Fra toppen af Croix-Morand-bjerget satte Caisse d´Epargne sig i front og trak i et hårdt, men kontrolleret tempo. Det fortsatte de med hele vejen hen til målstigningen Super-Besse, hvor Bichot som den sidste af lykkeridderne blev hentet. Allerede i bunden blev der angrebet fra alle sider. Franskmændene var specielt ivrige, og folk som Laurent Lefèvre, Amaël Moinard og David Moncoutié forsøgte sig alle uden større held. Mere interessant var angrebet fra Vladimir Efimkin, der senere fik følgeskab af Christian Vande Velde og Leonardo Piepoli. Disse blev dog hentet i bunden af den sidste 1½ kilometer, stejle stigning, og herfra mandsopdækkede favoritterne hinanden. Udfaldet blev ikke uventet, at Riccardo Ricco’ og Alejandro Valverde passerede stregen først, men italieneren var meget overbevisende, og fik næsten den spanske mester til at se langsom ud. En bedrift i sig selv. Tidsforskellene blev som ventet minimale favoritterne imellem, men dramatik kom der alligevel: Med 500 meter tilbage styrtede Schumacher idet han ville accelerere, og forhindrede blandt andet Andy Schleck og Denis Menchov i at følge de forreste. Schumacher selv mistede naturligvis også tid, og derved kunne han ikke forsvare førertrøje, der i stedet blev overtaget af Kim Kirchen. Altså endnu en trøje til Team Columbia, der har vadet i succes de første seks dage.

1. Riccardo Ricco’ (Saunier Duval-Scott) 4.57.52 timer

2. Alejandro Valverde (Caisse d’Epargne) + 0.01 minutter

3. Cadel Evans (Silence-Lotto) s.t.

4. Frank Schleck (CSC Saxo Bank) 0.04

5. Kim Kirchen (Team Columbia) s.t.

Samlet

1. Kim Kirchen 24.30.41 timer

2. Cadel Evans + 0.06 minutter

3. Stefan Schumacher (Gerolsteiner) 0.16

4. Christian Vande Velde (Garmin Chipotle) 0.44

5. David Millar (Garmin Chipotle) 0.47